BOOK OPHOLD

 

VELKOMMEN TIL

THISTED CAMPING

Masser af muligheder for overnatning...

Campingvogn

Autocamper

Telt

Hytter

Glamping

Sæsonplads

Velkommen til Thisted Camping
– plads til både ro og oplevelser

Lige midt i Thisted – og helt ned til vandet. På Thisted Camping får du det bedste fra to verdener: byens liv og oplevelser lige uden for døren og naturen, vandet og roen kun få skridt væk.

Her kan du starte dagen med en tur langs vandet, gå en hyggelig tur ind i byen og opleve butikker, caféer og byliv – eller bare læne dig tilbage og nyde campinglivet. Og når sommeren for alvor viser sig fra sin sjove side, er der kort gåafstand til kabelbanen, hvor vand, fart og aktiviteter skaber liv og glade dage.

Uanset om du kommer med campingvogn, autocamper, telt eller bor i en hytte, er Thisted Camping et oplagt udgangspunkt for både afslapning og oplevelser.

Kom for beliggenheden.
Bliv for hyggen, vandet og sommerlivet
– lige midt i det hele.

Thisted Camping

Velkommen til!

Thisted Camping er en hyggelig campingplads med en helt særlig beliggenhed – lige midt i Thisted og helt ned til vandet. Her får du byens liv og oplevelser lige uden for døren, samtidig med at du kan nyde roen, vandet og den hyggelige campingstemning.

Fra pladsen er der kort gåafstand til byens butikker, caféer og restauranter, og om sommeren er der masser af liv omkring vandet. Du er også tæt på kabelbanen, hvor der er fart over feltet og sjove aktiviteter for både store og små.

Hos os er der plads til at holde ferie i dit eget tempo – hvad enten du kommer med campingvogn, autocamper, telt eller vælger at bo i en af vores hyggelige hytter.

Bo midt i byen. Vågn op ved vandet.
Og oplev alt det, Thisted har at byde på – lige uden for døren.

R

Åben 365 dage om året

R

Helårsåbne hytter

R

Helt ned til vandet

365

dage om året

20

meter til stranden

16

UDLEJNINGSENHEDER

En del af Let's Camp

og vores familie...

 Hos Thisted Camping byder vi jer hjerteligt velkommen til et sted, hvor nærvær, natur og gode oplevelser går hånd i hånd. Vi er en stor familie – med fire dejlige børn og tre skønne svigerbørn – og sammen har vi skabt Let's Camp, som i dag består af:

Thisted Camping (drevet af Sara og Thomas)

Glyngøre Camping (drevet af Gitte, Henrik og Jakob)

Struer Camping (drevet af Gitte, Henrik og Jakob)

Himmerland Camping (drevet af Maja og David)

Jeppe og Cecilie har kastet sig over hoteldriften på Hotel Steenbergs i Nykøbing Mors

Fælles for alle fire pladser er deres unikke placering i det smukke Limfjordsområde
og vores store fokus på, at jeres ferie bliver både afslappende,
hyggelig og mindeværdig
.

Vi lægger stor vægt på den personlige kontakt og glæder os til at tage imod jer – uanset om I er til campingvogn, telt eller hytteferie.


På gensyn i Thisted – og med venlig hilsen
Gitte og Henrik og især Sara og Thomas

Alt det, du har brug for til ferien

På Thisted Camping finder du de faciliteter, der gør campingferien nem og hyggelig. Vores servicebygninger er af ældre dato, men vi sørger for, at de er rene, funktionelle og klar til at danne rammen om jeres ferie.

Du finder hyggelige hytter, gode campingpladser, køkken- og badefaciliteter samt gratis Wi-Fi på pladsen. Og når det er tid til en dukkert, kan I hoppe i vores nyrenoverede pool, som er klar til både leg og afslapning.

For børnene er der plads til at lege og være aktive,
mens resten af familien kan nyde campinglivet, vandet og den helt særlige beliggenhed midt i Thisted og
lige ned til vandet
.

Ikke fancy. Bare hyggeligt, afslappet og lige til
– så I kan nyde det vigtigste: ferien.

Seværdigheder i nærheden

Fra Thisted Camping har du et væld af oplevelser lige i nærheden. Gå på opdagelse i hyggelige Thisted med byliv, butikker, caféer og den smukke havnefront – eller tag på udflugt og oplev noget af det bedste, Thy og Limfjorden har at byde på.

Oplev den storslåede natur i Nationalpark Thy, gå en tur langs Vesterhavet, eller tag på eventyr til nogle af områdets populære attraktioner. Du kan også tage på dagstur til Mors, Fur, Jesperhus Blomsterpark eller Spøttrup Borg.

Uanset om du er til afslapning, natur, kultur eller familieaktiviteter, er der masser af muligheder for gode oplevelser tæt på Thisted Camping.

Se vores udlejningsenheder

Hos Thisted Camping behøver du ikke nødvendigvis have alt selv - vi tilbyder alt lige fra udlejningstelte og lejligheder til hyggelige hytter uanset hvor stor en gruppe I har behov for overnatning til.

Gør ferien endnu sjovere 

– oplev alle fire campingpladser

Struer Camping, Glyngøre Camping, Himmerland Camping og Thisted Camping

Struer Camping, Glyngøre Camping, Himmerland Camping og Thisted Camping
– fire skønne campingpladser i Let's Camp-familien.

Hos os får I mulighed for at opleve forskellige sider af Limfjorden og Nordjylland. Uanset hvilken af vores pladser I besøger, kan I glæde jer til hyggelige omgivelser, god plads og mulighed for at leje hytter.

Og hvorfor nøjes med én campingplads, når I kan opleve dem alle? ❤️

Besøg én plads – få rabat på den næste

 Når I tjekker ud fra én af vores fire Let's Camp-pladser, får I et rabatkort, der giver 15% i rabat på jeres næste ophold på en Let's Camp-plads.

På den måde håber vi at give jer lyst til at tage videre på nye campingoplevelser og lære hele vores campingfamilie at kende.

Sådan fungerer rabatkortet

  • 15% i rabat på jeres næste ophold.
  • Rabatkortet kan bruges hele året – se den enkelte campingplads for aktuelle åbningstider.
  • Vis blot rabatkortet ved ankomst. Det gælder både, hvis opholdet er booket på forhånd, og hvis I kommer forbi uden reservation.
  • Rabatkortet kan ikke kombineres med andre rabatter, tilbud og kan ikke ombyttes til kontanter.

Fire campingpladser – én familie – endnu flere ferieoplevelser.